Om Villa humlebæk B&B

Bed and breakfast Humlebæk- Tæt på havet

Bed and breakfast Humlebæk

- Sådan startede det

Villa Humlebæk B&B – tæt på havet, blev i mange år benyttet som sommerhus af en kaffegrossist fra København.

Han solgte kaffe fra det lille vindfang i hovedhuset til andre sommerhusgæster og fastboende. 

I 2006 overtog vi ejendommen, som løbende er forvandlet fra sommerbolig til helårsbolig.
I foråret 2007 slog vi dørene op fra huset med en lille butik/ kaffebar. Hvorfra vi solgte kvalitets- og luksusvarer som kaffe, te, chokolade, is og specialiteter.

Drømmen om at drive hotel har altid været der, og i 2015 besluttede vi at sadle om og åbnede vores første værelse. Vi bor selv i en del af huset og driver i dag Villa Humlebæk B&B sammen som familie. Med vores baggrund indenfor hotel- og restaurationsbranchen, og ikke mindst bagerfaget, er vi sikre på, at vi er landet på rette hylde.

Vores vision

Bed and breakfast Humlebæk

Vi elsker at rejse og at overnatte på unikke steder både i udlandet eller her i Danmark, sommer som vinter. Derfor har vi startet bed and breakfast i Humlebæk under navnet Villa Humlebæk B&B – tæt på havet. Når vi har været på rejse, tager vi alle de bedste oplevelser, trends og masser af inspiration med hjem til Villa Humlebæk B&B, og gør dem til vores egne.

Vores drøm er, at vores gæster året rundt kan opleve lige netop det, de har brug for hos os. Om det er ro og forkælelse eller afslapning på en sommerdag. Eller vinterbadning og museumsbesøg i de hyggelige vintermåneder, så har vi åbent året rundt. Vi håber, at vores gæster tager en lille bid af Villa Humlebæk B&B – tæt på havet med hjem, så oplevelsen varer en lille smule længere.

Vi glæder os over at mange af vores gæster vender tilbage, og vi ser frem til at byde nye gæster velkommen.